Hvor går grænsen?
Hvad kan man tillade sig at gøre grin med i en kampagne? Hvad
kan man tillade sig at vise? Hvor sexet må en reklame være?
Og hvor voldelig?
Disse spørgsmål bør ikke afgøres i et mødelokale,
men ved at tænde for fjernsynet eller åbne avisen og se hvad
folk ellers går og ser.
Medieforbrugere er forhærdede
Som medieforbrugere er vi langt mere forhærdede end de fleste forestiller
sig. Hvad der ved en præsentation i et mødelokale kan synes
grænseoverskridende og provokerende, vil ofte virke tamt og pænt
når det ud til målgruppen. Her er modtagersituationen nemlig
en helt anden.
De kreative virkemidler skal derfor holdes op imod de virkemidler der
i øvrigt bliver brugt i medierne.
Hvor satirisk man må være? Se Det Brune Punktum, Anders Matthesen
eller Drengene fra Angora. Så meget skal der til for at få
folk til at grine i dag.
Hvor sexet eller voldelig? Gå ned i Blockbuster og lej Kill Bill
af Tarantino eller se Refns film Pusher I og II.
Vi siger ikke at en kampagne skal helt herud og vende for at virke, men
som annoncør skal man helt herud for at nå folks grænser.
http://www.mortenbrask.com/
|