Positionering og valg af marketingskoncept
En reklamekampagne får større gennemslagskraft hvis den
hviler på et velgennemtænkt marketingskoncept og bevidsthed
om hvordan du positionerer din virksomhed eller dit produkt.
Ups hvad er mit USP?
Nogle marketingsfolk sværger til USP (Unique sales proposition),
andre til opbygning af "likeability", og andre igen virker som
om de helt mistet troen på positionering og knytter primært
deres "mærke" til fodboldkampe og andre populære
sportsbegivenheder.
De 7 marketingkoncepter
Her på Tabula Rasa er vi ikke religiøse med hensyn
til valg af marketingskoncept. Vi til gengæld meget nysgerrige og
har derfor prøvet at undersøge hvor mange "typer"
marketingskoncepter der egentlig arbejdes med inden for reklame. Vi er
nået frem til syv:
1.Generisk koncept
Vis at du er førende i en kategori (hvis du da ellers er det! Overvej
evt. at indsnævre kategorien.)
2. ”First mover”
Vær den første til at hævde førerskab i en kategori.
(Sørg for at sikre dig at du virkelig er den første).
3. Positionering/USP
Slå på en unik salgsvinkel som ingen andre har, fx en særlig
kvalitet. (Pas på du ikke bliver offer for egen overvurdering. Spørg
kunderne hvad de mener!)
4. Image/ESP
Bliv et symbol på attraktive værdier og holdninger. (Ved du
hvad der er attraktive værdier og holdninger i din målgruppe?
Research, research, research!)
5. Resonans
Knyt dit produkt til aktuelle begivenheder og trends (gør avislæsning
til en fast del af dit arbejde).
6. Affektivt koncept
Vind dine kunders sympati og loyalitet (men lad være med at være
skrabende og sige De til folk under 70).
7. Disruption
Skab dig en ny kategori gennem nedbrydning af konventioner. http://www.mortenbrask.com/
|