Forside:> Nyheder:> Smid bøgerne ud

SMID DINE BØGER UD

En ny generation af elektroniske skærme er ubemærket på vej ud på markedet. Skærme baseret på elektronisk blæk der har en ligeså høj opløsning som tryksager, kan ses i direkte sol og formes efter behov. Den elektroniske bog er omsider ved at være en realitet.

Af Christopher Lund Christiansen

Prototype på skærm til e-reader baseret på elektronisk blæk udviklet af Phillips og E-ink. Skærmene kan læses i direkte sollys.

Nogle revolutioner foregår ubemærket. Én af dem er udviklingen af elektronisk papir – eller elektronisk blæk som det også kaldes. Navnet er da heller ikke vanvittigt sexet, og det kan være svær at få øje på det banebrydende ved den nye teknologi hvis ikke man kigger rigtig godt efter. Kigger man efter, går opfindelsens betydning imidlertid hurtigt op for én:

Det elektroniske blæk har potentiale til at overflødiggøre både bøger og fjernsyn og forvandle enhver husgavl til et filmlærred der kan vise levende billeder selv i fuldt dagslys. Det kan med andre ord sammenlignes med opfindelsen af fotografiapparatet eller telefonen.

Alligevel har kun få hørt om det elektroniske blæk , og da Sony i marts sidste år lancerede LIBRIÉ, verdens første e-reader med elektronisk blæk, ryddede det ingen forsider. Måske fordi lanceringen foregik på det japanske marked, måske fordi ingen rigtig har haft modet til at forestille sig hvad opfindelsen vil skabe af forandringer.

Den elektroniske bog

LIBRIÉ fra Sony - verdens første e-reader med en skærm baseret på elektronisk blæk. LIBRIÉ findes endnu kun på det japanske marked.

Den sort-hvide skærm på LIBRIÉ er ikke en skærm i traditionel forstand. Den har en opløsning der er lige så høj som i trykte publikationer, en kontrast der kan måle sig med den man finder i avisen, og allervigtigst: Den bruger ikke baggrundslys og kan ses lige tydeligt fra alle vinkler. Det er med andre ord ligesom at sidde med en rigtig bog foran sig.

Vidunderet er blevet til i et samarbejde mellem Sony, Philips og et lille, amerikansk firma ved navn E-ink. E-ink har stået for grundforskningen og er indehaver af patentet, Philips har udviklet skærmen – hvis man må kalde den sådan – og Sony har produceret selve e-readeren.

E-ink er dog ikke ene om at forske i elektroniske blæk og papir. Palo Alto Research Center, der er en del af Xerox, har sammen med Gyricon udviklet en teknologi de kalder SmartPaper, som bl.a. bruges i store digitale tavler koblet til en ekstern computer via en trådløs forbindelse. Ligesom skærmen på LIBRIÉ er tavlerne i sort-hvid, men kan læses klart og tydeligt i selv det kraftigste dagslys.

Tag e-readeren med på stranden

LIBRIÉ og tavlerne fra Gyricon giver et fingerpeg om hvad vi kan vente allerede i nær fremtid. Skærme man kan sidde og arbejde ved på fx en fortovscafé – eller tage med sig på stranden. I det hele taget: Skærme man kan holde ud at sidde og læse på i længere tid ad gangen.

I modsætning til fx LCD-skærme bruger skærme med elektronisk blæk kun strøm når billedet skal opdateres.

Når det gælder læsning, er der især to store problemer ved de computerskærme vi kender i dag: Det ene er den relativt lave opløsning på 72 pixels per tomme, den anden at de er afhængige af baggrundslys og afskærmede omgivelser. Den lave opløsning og baggrundslyset trætter øjet ved længere tids læsning, og behovet for afskærmede omgivelser gør det næsten umuligt at flytte skærmene udenfor – eller blot i nærheden af et vindue.

Med den nye generation af displays som findes i LIBRIÉ, er disse to problemer løst én gang for alle. Opløsningen i LIBRIÉ er på 170 pixels per tomme, dvs. svarende til den man finder i en trykt avis, og displayet er reflektivt ligesom papir er det. Det betyder i praksis at det bliver synligt i kraft af det lys der er i omgivelserne, fx fra et stearinlys, en natlampe eller fra solen. Skærmen på LIBRIÉ bliver da heller ikke sort når man slukker for den, men hvid! LIBRIÉ virkeliggør dermed drømmen om den elektronisk bog som vi kender fra science fiction.

For skolebørn og studerende vil e-readere som denne betyde at de ikke længere behøver slæbe rundt på kilovis af bøger i deres tasker, og for læseheste i al almindelighed at de kan pille deres bogreoler ned.

Det bøjelige display

Skærme baseret på elektronisk papir adskiller sig dog ikke kun fra traditionelle skærme i læsbarhed og lysfølsomhed. Elektronisk papir er også meget billigt at producere, bruger i praksis næsten ingen strøm og er både tyndt og fleksibelt.

Et display baseret på elektronisk blæk kan formes efter behov som her i denne prototype på et armbåndsur fra Seiko.

Der er derfor ikke noget mærkeligt i at Seiko, Japans største urfabrikant, har fået øjnene op for det digitale papirs mange egenskaber. I april i år kunne Seiko vise en prototype på et nyt armbåndsur der benytter E-inks teknologi frem ved en stor urmesse i Basel. Uret vakte opsigt. Det digitale display var nemlig ikke fladt som det er på alle andre ure, men krumt – og ultratyndt. Det kunne endda tåle at blive bøjet yderligere for at blive tilpasset et smalt håndled.

I princippet er der ikke nogen grænser for hvilken form eller størrelse et display kan have med elektronisk blæk. Det kan være sfærisk som en kugle, stort som et hus eller sidde i tegnebogen sammen med kreditkortene.

Fjernsyn som metervare

Hvor revolutionerende disse første sort-hvide versioner af elektronisk papir end er, bliver det dog først rigtigt forjættende den dag det lykkes at skabe digitalt papir i farver og med en opdateringshastighed der er høj nok til film og animationer. Når det sker, vil de levende billeder formentlig indtage både privatsfæren og det offentlige rum i et omfang som ingen rigtig har lyst til at gøre sig begreb om.

Elektronisk papir er billigt at producere og kan i princippet leveres som metervare. Her er det medarbejdere fra Gyricon som viser en rulle SmartPaper frem.

Der vil ikke længere hænge plakater ved stoplysene på indfaldsvejene, men tynde skærme i kæmpe dimensioner der spiller lydløse reklamefilm, og der vil ikke findes en butik med respekt for sig selv der ikke har film eller animationer integreret i dekorationen på facaden. Fjernsyn med skærme baseret på elektronisk blæk vil blive produceret som metervarer og integreret i møbler og husgeråd, ligesom mange andre nye medier vil se dagens lys:

Hvorfor altid kigge på det samme, ikke særligt gode billede over sofaen i dagligstuen når man med et klik kan få det udskiftet med et billede af et af de store mesterværker? Man kunne også forestille sig et billede der viser Andy Warholes otte timer lange optagelse af Empire State Building i det skiftende lys fra nat til dag – en film som kun de færreste har tid til at se til ende når den i ny og næ bliver vist på et museum.

Fahrenheit 451

Har du en stor bogsamling, behøver du altså ikke at købe brænde til næste vinter. Du kan bruge dine bøger. Regn med at skulle brænde et sted mellem 8 og 12 bind i timen. Til en hyggeaften på 4 timer, skal du med andre ord have et sted mellem 32 og 48 bøger liggende klar i brændekurven.

Man skal lige vænne sig til det i starten. Sådan er det altid når der kommer noget nyt...

Vi har regnet ud at en bogsamling på omkring 1.200 almindelige bøger skulle kunne dække de fleste kaminejeres behov gennem en middelkold dansk vinter. Vær dog opmærksom på at hard back varer betydeligt længere end almindelige paper backs, og at nye bøger kan være svære at sætte ild i på grund af det store fugtindhold i papiret.

Med hensyn til det 52 tommers plasmafjernsyn som du har hængende inde på væggen over for sofaen, vil vi dog anbefale at du lader det hænge lidt endnu. Træerne gror ikke ind i Himlen, særligt ikke i det flade Holland hvor Philips hører til, og der vil formentlig gå mange år før det digitale blæk også gør sit indtog her.

Links:

E-ink
Gyricon
Philips pressecenter