NYHEDER
Storytelling
PwC
Hennessy
Havebøger
Baltic Development
Kraft Foods
Hucksters
Den magnetiske nation
Nation Brand Index
B&O og PwC
Mytedannelse
Flybillet.dk
Smid bøgerne ud
Sætternisser
Nyt site
Behov for nytænkning
 

Forside:> Nyheder:> Sætternisser

Den Store Foran ring

Det er ikke kun almindelige medarbejdere der har brug for efteruddannelse på de store blad- og mediehuse. Sætternisser har det
også! Det opdager sætternissen Courier i hvert fald, da han en dag får en ny og sød kollega ved navn Futura. Hun har nemlig været på et væld af kurser og er hele tiden et skridt foran...

Af Christopher Lund Christiansen


Forsiden til fablen. Sætternissen Courier ifærd med at trække afsted med et af bogstaverne i titlen...

Klik for at se billedet i stort
Courier og hans venner i sætternissernes kantine. (Klik på billedet for at se det i stort.)

"Hvis du fjerner de gamle paneler på øverste etage i det gamle bladhus, vil du måske finde kantinen. Det er naturligvis ikke medarbejdernes kantine, men sætternissernes kantine, sirligt indrettet ude i skunken med møbler der ikke er større end at de kan rummes i et dukkehus."

Sådan starter fablen "Den Store Forandring", som er en 24 sider lang historie om sætternisser på et moderne dagblad under forandring, som Tabula Rasa har udviklet for Danske Dagblades Forening og HK.

Fablen er blevet til i forbindelse med lanceringen af et større kursusprogram for medarbejderne på blad- og mediehusene, og har til formål at skabe en øget bevidsthed om behovet for kompetenceudvikling.

Nye krav til medarbejdere
De danske blad- og mediehuse er i hastig udvikling, ikke kun på det teknologiske område, men også på det organisatoriske og forretningsmæssige. Kravene til medarbejderne inden for administration, salg, produktion og distribution vil derfor ændre sig radikalt i de kommende år.

Det der primært bliver lagt vægt på i dag, er medarbejdere som udfylder deres aktuelle rolle og funktion på arbejdspladsen godt, har stor rutine inden for eget arbejdsfelt og kan arbejde hurtigt og effektivt.

Det der vil blive efterspurgt i fremtiden, er medarbejdere som hurtigt kan omstille sig til nye arbejdsformer, jobfunktioner og teknologier, har et holistisk syn på den virksomhed eller afdeling de arbejder i og kan arbejde selvstændigt og selv finde løsninger på problemer.

For at imødegå denne tendens i blad- og mediehusene, er der et stort behov for efteruddannelse af medarbejderne.

At skabe tilslutning hvor der ingen er
Erfaringerne viser imidlertid at det kan være svært at skabe den nødvendige tilslutning til kurser og efteruddannelsestilbud. For at skabe øget bevidsthed om vigtigheden af kompetenceudvkling bad Danske Dagblade Forening og HK derfor Tabula Rasa om at udvikle en fabel om kompetenceudvikling til dem .

En fabel er en kort fortælling med belærende eller moraliserende formål som gennem en allegori kan åbne folks øjne for den virkelighed de nok har foran sig, men ikke ser. Et godt eksempel på sådan en allegorisk fabel er Dr. Spencer Johnssons berømte "Hvem har flyttet min ost?", der handler om vilje til forandringsprocesser.


Sætternisen Futura er ikke bar sød, men har også været på et væld af kurser - og derfor altid et skridt foran alle de andre...

Så godt kan det gå...
Til Danske Dagblades Forening og HK blev der udviklet en fabel der handler om sætternisser - moderne sætternisser.

Hovedpersonen er sætternissen Courier. Courier har det godt. Han føler sig tryg i sit job og kan ikke se nogen grund til at efteruddanne sig. Ikke før han får en ny og sød kollega ved navn Futura. Hun har nemlig været på et væld af kurser, og er altid et skridt foran ham når der opstår problemer. Courier lader dog ikke stå til og beder Futura om at hjælpe sig. Og det kommer ham og alle de andre sætternisser til gode da der sker noget som vil rykke ved deres virkelighed for altid...

Fablen henvender sig til både medarbejdere og arbejdsgivere og kan bruges fx som debatoplæg eller til inspiration på arbejdspladsen.

Links:
www.uhkd-uftd.dk

 

 

Tabula Rasa ApS
Overgaden neden Vandet 45
1414 København K

T 24 23 27 51

kontakt@tabularasa.biz

Copyright TabulaRasa.biz 2008